Skip to main content

Et af Danmarks første svanemærkede og CO2-neutrale institutioner


Børnehuset Egedammen er en børneinstitution med plads til 7 grupper, bestående af 132 børn og 28 voksne.

Byggeriet blev projekteret med henblik på at opnå Svanemærkning, baseret på en vurdering af bygningens livscyklusperspektiv og opfyldelse af krav til energi- og miljømæssige standarder. Børnehuset Egedammen er én af Danmarks første svanemærkede og CO2-neutrale institutioner. Byggeriet blev også efter opførslen nomineret til bygherreprisen samt til Årets Arne 2023.

Et af de udfordringer, som projektet stod overfor, var brugen af CLT-vægge (massive trævægge), som krævede en omhyggelig planlægning og koordinering mellem de forskellige entreprenører. Det var nødvendigt at have el-projektet helt på plads, før CLT-væggene blev sat op, da det ikke er muligt at bore i væggene uden at påvirke deres strukturelle integritet.

MH-elektric udførte blandt andet installationer af hårde hvidevarer, stikledninger, hovedledninger, eltavler, føringsveje, brand- og lydtætninger, kraftanlæg, lysinstallationer, belysningsarmaturer, tyverisikring (AIA-anlæg), adgangskontrol (ADK-anlæg), videoovervågning (TVO-anlæg), data-anlæg (IT-kabling), røgventilationsanlæg, ABA/ABDL-anlæg/brandjalousi, varslingsanlæg, jordingsanlæg, overvågningsanlæg og solcelleanlæg.

Et grønt projekt

Projektet var komplekst på grund af de strenge krav til miljø og produkter, som skulle overholdes, herunder kravene til Svanemærkning og brugen af kun godkendte materialer og produkter.

Svanemærkede byggeprojekter er byggeprojekter, der opfylder strenge miljøkrav og er certificeret af Svanen, en dansk miljømærkningsordning for bygninger. Krav til svanemærkede byggeprojekter omfatter bl.a. bæredygtigt materialevalg, energieffektivitet, indeklima, vandbesparelse og bæredygtig transport. Målet med ordningen er at fremme bæredygtige byggeprojekter og øge brugen af miljøvenlige byggematerialer og teknologier.

Detaljer

Bygherre: Gladsaxe kommune

Entrepriseperiode: 2021 – 2022

Entreprisesum: 5 mio. kr.

Hovedmængder

  • Levering og montering af ca. 350 belysningsarmaturer
  • Levering og montering af udendørsbelysning
  • Levering og montering af TVO-anlæg
  • Levering og montering af Data-anlæg
  • Levering og montering af jordingsanlæg
  • Levering og montering af overvågningsalarm til babyer
  • Levering og montering af solcelleanlæg
Vores afdelinger på Sjælland
Hovedkontor
Agernvej 4
3490 Kvistgård
Herlev
Gilleleje
Fiskerbakken 3
3250 Gilleleje
CPH Lufthavn
Lufthavnsboulevarden 10 3. sal
2770 Kastrup
Frederiksværk
Åsebro 4F
3300 Frederiksværk
Farum

MH-Elektric udfører autoriserede el-installationer, service og energioptimering på hele Sjælland. Vi hjælper både private, erhverv og offentlige kunder med sikre og dokumenterede løsninger.


© 2026 MH Elektric (CVR: 27778798)

Webbureau ITTP