OM MH ELEKTRIC

HVEM ER VI?

MH Elektrics stærke team består af projektledere, montører, installatører og tilbudsberegnere, som hver har deres individuelle kompetencer. Med denne mangfoldige sammensætning tror vi på, at vi kan skabe de bedste resultater inden for elbranchen.

Vores kompetencer spænder vidt og vi udfører alle typer opgaver inden for el-teknik, elinstallationer og service til en bred vifte af kunder.

Hos MH Elektric er vi fast besluttet på, at der skal konkurreres på kvalitet frem for kvantitet. Det betyder, at vi altid leverer et stykke første klasses håndværk til den aftalte tid.

Vi sætter en dyd i at leve op til vores kunders krav og ønsker om kvalitet, funktionalitet og det visuelle udtryk. For at skabe de ønskede resultater er samarbejde og dialog derfor en central del af vores arbejde.


HVORDAN GØR VI?

Kendetegnende for MH Elektric er, at vi gør tingene ens – hver gang.
Dette giver, ud over en fast struktur fra modtagelsen af et projekt til aflevering, en god oplevelse for de enkelte kunder, da proceduren er ensartet og konsekvent hver gang.

MINDRE OPGAVER bliver oprettet direkte i vores sagsstyringssystem med: Kundeoplysninger, kontaktoplysninger, arbejdsbeskrivelse, ansvarlig medarbejder og alle andre relevante oplysninger. Opgaven bliver herefter lagt ud til den ansvarlige medarbejder, der udfører og afleverer opgaven til tiden i den rette kvalitet.

STØRRE PROJEKTER bliver ligeledes oprettet i vores sagsstyringssystem. Dertil etablerer vi en sagsmappe til den ansvarlige projektleder med alle relevante oplysninger: Første kontakt med kunden, punkter for optimering, forslag til kvalitetskontrol af arbejdet m.m.

Projektlederen får overdraget sagen af vores tilbudsafdeling og har derefter ansvaret for at udføre projektet som aftalt. Afhængig af projektets karakter, redegør projektlederen for projektforløbet minimum en gang om måneden til nærmeste leder for at sikre kvaliteten.

Derudover har vi stort fokus på at have en kontinuerlig dialog med dig som kunde gennem hele forløbet. Det kan være, du ønsker et ugentligt møde? En skriftlig statusrapport for periodens arbejde? Eller blot ønsker kommunikation over telefonen?

Vi vil i hvert fald sørge for at imødekomme dine ønsker.

MISSION – VISION – VÆRDIER

MISSION
MH Elektric vil skabe moderne og funktionelle tekniske løsninger
tilpasset samfundets udvikling og behov

VISION
Den foretrukne samarbejdspartner til tekniske projekter på elmarkedet
Respekteret for dygtige medarbejdere og innovative løsninger
En virksomhed der skaber merværdi for brugere og ejere

VÆRDIER
Struktureret organisation og arbejdsgange
Vi imødekommer alle opgaver og finder den bedste løsning
Vi sætter os ind i opgaverne og kundernes behov
Vi udfører kvalitetsarbejde til aftalt tid